• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • Instagram Social Icon

Herning Rideklub tilbyder en bred vifte af undervisningstilbud, både i spring og dressur, for både elevryttere, og privatryttere. 

Alt undervisning er tilrettelagt efter DRF's aldersrelaterede træningskoncept (ATK).

Hesteinteresserede i alle aldre, er velkomne i klubben. Vi tilbyder udvikling til både bredden og eliten i dansk ridesport. Uanset om du er nybegynder, eller har rideerfaring – så har vi et tilbud, der passer til dig.

 

For spørgsmål om opstart, eller bare spørgsmål generelt, kontakt venligst daglig leder, Kristina Tägtström, på tlf. 26486640, hverdage kl 9-11.30, eller ved at klikke HER.

Vi glæder os til at se dig...  

Elevskolen

HER råder over ca. 20 skoleheste, det spænder over Kat. 1/2/3 ponyer, samt heste og belgier. 
Der er mulighed for at få både kvart-, og halvpart på en hest, eller bare modtage rideundervisning på rideskolens heste. Dette hedder elevundervisning. 

Hvad betyder det at have "part" på en hest? - Mange drømmer om sin egen hest, og med en "part", kan eleven komme lidt tættere på den drøm:

Kvartpart - undervisning én gang i ugen, samt adgang til hesten hver anden weekend.

Halvpart - undervisning to gange i ugen, samt adgang til hesten hver weekend.

Fælles for ovenstående er, at man i weekenden laver halmnet, og muger boksen, altså har den som sin egen hest, og man passer den som udgangspunkt også i ferier, og ved helligdage.

Herning Rideklub tilbyder undervisning man-torsdag eftermiddag/aften. Vi har 5 forskellige undervisere som alle er ryttere på forskellige niveauer. 

Ridefys

Herning Rideklub er medlem af Foreningen af Godkendte Handicapcentre (FGH). Det betyder, at vores fysioterapeuter og instruktører, er specialuddannede i ridefysioterapi med handicappede, og derfor kan tilbyde både ridning, og behandling af høj kvalitet.

Herning Elite

Som den eneste rideklub i området tilbyder HER en talentoverbygning, der kombinerer skolegang (7. - 9. klasse), med målrettet sportslig talentudvikling.

Dette er et samarbejde mellem Herning Elite, Dansk Rideforbund, Team Danmark og HER/rytter.

Talentklasserne hører underBrændgårdsskolens ledelse, men har adresse på Sønderagervej 70, 7400.

 

For nærmere information, kontakt Jacob G. Petersen, eller Belinda Jeppesen (22 63 31 42).